Fonden

Glad i HUBNORDIC

Glad Service står nu for house keeping på fællesarealer og udendørsarealer i HUBNORDIC, et stort kontorfællesskab i Ørestad City.

"Vi ser store perspektiver i samarbejdet”

Mikkel Holmbäck, direktør i Glad Fonden

Vælger du Glad Service som leverandør, får du ikke kun en serviceløsning af høj kvalitet. Du får også en bæredygtig løsning, både socialt og miljømæssigt.

Det valg har de taget i HUBNORDIC, et stort kontorfællesskab i Ørestad City. Her har Glad Service siden 1. februar 2020 stået for house keeping på fællesarealer og udendørsarealer i de 60.000 m2 store bygninger. Der er også lavet aftaler med de første af de mange virksomheder i kontorfællesskabet om rengøring af deres lokaler. Hver dag skal de mange kvadratmeter stå funklende rene, og det betyder nye arbejdspladser og uddannelsesmuligheder for mennesker med handicap.

I 2021 åbnede KLP Ejendomme, som står bag arbejdsbyen HUBNORDIC, endnu et kontorfællesskab, HUB One, med yderligere 65.000 m2, hvor samarbejdet med Madkastellet, som står for foodservice, og Glad Service fortsætter.

”Vi har arbejdet hårdt på at finde samarbejdspartnere, der ligesom os har ambitioner om at åbne arbejdsmarkedet for mennesker med handicap og skabe større mangfoldighed. Samarbejdet med Madkastellet og KLP Ejendomme, bekræfter os i, at markedet i stigende grad efterspørger bæredygtige løsninger. Vi ser store perspektiver i samarbejdet,” siger direktør i Glad Fonden, Mikkel Holmbäck.

God service & god samvittighed

Bestil jeres serviceydelser hos Glad Service og bidrag til at skabe arbejdspladser til mennesker, som gerne vil og kan!

Kontakt

Her samler vi ikke på data, men på glade historier