Glad Mad
Vi leverer sund og lækker frokost til virksomheder og uddannelsesinstitutioner
Glad Teaters kommende forestilling har premiere den 22. september på Teater Mungo Park i Allerød
Scenen er indrammet af et stort grønt militærtelt, gulvet smurt ind i blod, ærter og pis. I midten bliver Woyzeck waterboardet, mens en cementblander knurrer grumt fra hjørnet, som et kraftfuldt vidne på, at maskinen på et splitsekund kan destruere livet – at den, der har magten, kan ødelægge alt. Glad Teater tager et fast greb om Büchners klassiske tekst Woyzeck og udsætter den for både magtmisbrug og tortur.
Forestillingen WOYZECK får premiere den 22. september på Mungo Park i Allerød
Køb billetter her
Om forestillingen
Glad Teaters WOYZECK er en fysisk forestilling, hvor de fem performere i et nærmest kødeligt formsprog fremstiller menneskedyrenes gentagne magtkampe.
Med kærlighedshistorien mellem Woyzeck og Marie som rød tråd bliver karaktererne på skift kastet ud i en cirkulær dødsdans, hvor de skiftevis begærer, styrer, udfordres og går til grunde – en cyklus forceret af civilisationen og menneskets drift, som ingen af os har kontrollen over.
I dette afmagtens univers har ordene mistet betydningen og gennem stærke koreografiske billeder er publikum vidner til mord, ydmygelse og kaos, men også vidner til håbets poesi, kærlighedens varme og længslen efter frihed.
På scenen Andreas Flodin Pedersen, Dan Roland Lund, Janick Pihl Nielsen, Julie Andersen, Michele Rasmussen Instruktion Jesper Michelsen
Koreografi Kasper Ravnhøj
Scenografi Johan Kølkjær
Kostumer Fie von Veer
Musik og lyddesign Rune Abel
Lysdesign John Ivar
Forestillingen gennemføres med støtte fra Statens Kunstfond, Wilhelm Hansen Fonden, William Demant Fonden, Knud Højgaards Fond, Overretssagfører L. Zeuthens Mindelegat, Konsul Georg Jorck og Hustru Emma Jorcks Fond, Kulturministeriet