Fonden

Rådmand besøger Flexuddannelsen

Vores dygtige elever på Flexuddannelsen i Bilka Tilst tog i august imod Rådmand for Sociale Forhold og Beskæftigelse i Aarhus Kommune, Michael Christensen.

Nuværende og tidligere detail-elever fortalte om den forskel, det har gjort for dem at gå på en Flexuddannelse: Hvor meget det betyder, at man er sammen med andre unge på et hold, helt tæt på praksis.

Sammen med Salling Group fik vi desuden fortalt om det værdifulde samarbejde mellem Glad Fonden og Salling Group omkring Flexuddannelsen, og den betydelige personlige og samfundsmæssige værdi, som Flexuddannelsen bidrager med.

Som det er nu, findes der ikke videreuddannelse til unge, der har taget en STU. I snart 10 år har Flexuddannelsen været en forsøgsordning. Vi skylder unge med kognitive handicap at få permanentgjort og udbredt uddannelsen til hele landet – alle unge i Danmark skal have mulighed for at uddanne sig!🎓✊

Tak for interessen og besøget til Michael Christensen, Rådmand for Sociale Forhold og Beskæftigelse i Aarhus Kommune. Og tak til Salling Group for at deltage og som altid vise jeres støtte til Flexuddannelsen.

Vil du vide mere om Flexuddannelsen?

Her samler vi ikke på data, men på glade historier